Bed & Breakfast

Bed & Breakfast
Mols Bjerge

For foden af det højeste punkt i Mols Bjerge, Agri Baunehøj, finder du Lærkehøj Bed og Breakfast midt i Nationalpark Mols Bjerge.
Vi er en lille landejendom, med heste, får, høns, hunde og katte.
Her ligger Mols Bjerge lige udenfor døren. Den kendte kvalitetsvandresti Bjerg-etapen går lige forbi og ellers er der utallige vandre-, cykel- og ridemuligheder.
Der er gode indkøbsmuligheder 3 km herfra og muligheder for at spise ude eller hente mad.

 

Her er naturen, ro og mørke nætter og imponerende stjerne himmel.

Lærkehøj Bed & Breakfast er en lejlighed på 60 kvm. i selvstændig bolig.
Lejligheden har fuldt udstyret køkken med opvaskemaskine, kombi-ovn og køleskab med frys. Bad og separat toilet . I overetagen findes to dobbeltværelser og mulighed for ekstra opredning i stuen.

Lige uden for døren starter ride-, cykel- og vandreruter i naturskønne Mols Bjerge, ligesom utallige spor for mountainbikere.
Har du hest eller mountainbike med, tilbyder vi at guide på fantastiske ture, vi kender området ud og ind.
Vi kan tilbyde græsfold til hestene.

Priser

550 kr. per nat inkl. 1 person.
250 kr. per nat. for hver ekstra person, max 5 personer.
100 kr. per nat per hest.
Der er 20% rabat på ophold på 6 døgn eller flere.
Prisen er inklusiv sengetøj, håndklæder, viskestykker, diverse (WC-papir, kaffefilter, fryseposer mm) og slutrengøring.

Kontakt os for nærmere info, booking eller specielle ønsker/forespørgsler.

Se også vores Facebook side Lærkehøj – Bed and Breakfast, samt opslaget på Airbnb, hvor man kan se bookingkalenderen for ledige datoer og også booke direkte, hvis ønsket.